Abrahams sønner - Guds søn - Menneskesøn

Søndag d. 8. januar: Luk. 3,1 - 4,13

Resume:
Guds ord kommer til Johannes døber, som begynder at kalde Jøderne til omvendelse og dåb.
Jesus stiger ned i floden for at blive døbt af Johannes.
Efter dåben kommer Ånden over Jesus, og en stemme lyder fra himmelen: "Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag".
Derefter kommer Jesu stamtavle.
Slutteligt bliver Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at faste og blive fristet af djævelen.

Overordnede temaer:
Der er i dette afsnit et tydeligt fokus på Guds ord, at Gud er en Gud, der taler. Rent grammatisk bliver handlingen flere gange sat i gang af Guds ord: "...Guds ord kom til Johannes" (3,1-2) og "der lød en røst fra himmelen..." (3,21-22). Også alle Jesu svar på djævelens fristelse er fra Guds ord. (4,1-13).

Et andet overordnet tema er det at være søn: Johannes formanede jøderne til at blive "sande sønner af Abraham" (3,7-8), og jøderne lader sig døbe for at omvende sig til sand jødedom (bemærk at den jødiske dåb i samtiden var et ritual man tilbød ikke-jøder, som ønskede at tilslutte sig den jødiske tro). Men ved Jesu dåb bliver han af Gud selv erklæret for at være: "min elskede søn" (3,22). Stamtavlen kredser om samme tema, særligt understreget af afslutningen: "søn af Gud" (3,38)

Et tredje tema er spændningen mellem at være Guds søn og menneskesøn. Jesus ydmyger sig ved at lade sig døbe - stiller sig blandt syndige mennesker, uden at kende til synd.
40 dages faste og fristelsen i ørkenen viser også denne ydmygelse og selvudtømmelse. Djævelen frister Jesus til at gøre brug af sin ret og magt som Guds søn til at gøre sig livet mere behageligt.
Men Jesus svarer med citater fra 5. mosebog (som er bogen rummer opskriften på menneskelivet under Guds vilje og pagt).
Jesus vælger ikke at gøre brug af sine guddommelige prærogativer (de særlige rettigheder og egenskaber, der knytter sig til det, at han er Guds søn), i stedet vælger at udtømme sig selv, og leve som det lydige menneske under Guds vilje. Læs i øvrigt Filipperbrevshymnen (Fil. 2, 6-11) og se hvordan den tidlige kirke sang (regner man med) om den selvudtømmende Guds søn.

Netop Jesu menneskelighed og lydighed er sidste markante tema, som jeg gerne vil trække frem. Jesus er den nye Adam. Han vælger at leve på menneskevilkår, og underkaster sig sin himmelske Faders vilje og lader sig drive at Ånden (4,1). Dermed står han som modsætningen til den første Adam, som gjorde oprør og blev ulydig mod Guds ord.

Bonus:
Lyt til Johannes Thomsens glimrende prædiken om identitet og autoritet udfra beretningen om Jesu dåb her.