Søndag d. 22/1: Luk. 6
Hermed nogle reflektioner til at starte ugen op - giv gerne kommentarer:
Luk. 5,33-39 (om den nye vin på nye lædersække) og luk. 6,46-49 (om huset der bygges på klippegrund) danner en god ramme omkring tolkningsarbejdet med Luk. 6.
Der er brug for nye lædersække! Det er ikke muligt at modtage det nye Gud gør uden også at tages et opgør med gamle fejlagtige vaner og overleveringer. Det er tid til en stor og grundlæggende opdatering af hele styresystemet (for at tale computersprog). Der er kommet nye regler for spillet.
Og hvem er der definerer de nye regler? Hvem er det der installerer det nye styresystem? Det er Jesus. Det er hans ord, der udgør klippegrunden, som huset kan bygges og være sikkert på.
Jesus tager et ret markant opgør med den gamle praksis omkring sabbaten. Han omdefinerer hvad den må bruges til. Den nye sabbat skal bruges til at gøre godt og redde liv.
Jesus udvælger (efter en nat i bøn!!) de tolv disciple. Ud over at dette tal sikker var praktisk , så er det svært ikke at se en parallel til Israels tolv stammer. Jesus er i gang med at genrejse gudsfolket, redefinere hvad sand jødedom handler om. Denne tematik griber tilbage til Johannes døbers formaninger.
Sletteprædikenen (v. 20 - 49) indledes med helbredelse og dæmonuddrivelser, der udgår en kraft fra ham. Hos Lukas står ordet sjældent alene, Ånden stadfæster ordet med tegn.
Sletteprædikenen:
Saligprisninger + veråb: verden er vendt på hovedet, den som i verdens øjne havde en uheldige skæbne, bliver nu kaldt salige (Hjertens lykkelige. Måske kan endda ordet "heldig" endda bruges i sammenhængen), og modsat: de rige og mætte skal mødes af ve. Der er kommet nye regler, det er et helt nyt styresystem.
Dernæst en række anvisninger om det nye sindelag - radikale fordringer.
Tænk sig at leve under brutale fjenders undertrykkende besættelse og så få at vide at man skal elske sine fjender. Tænk sig at være fattig og så blive bedt om at leve så generøst. Tænk sig at være jøde, være det folk der har fået givet Guds lov, og blive bedt om at ikke at dømme og fordømme andre.
v. 39 - 42 er lignelser, der drejer sig om få sit syn rettet ind, så man ser klart, før man selv kan blive vejleder for andre. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Rom. 2, v 19-21, hvor Paulus henvender sig til jøderne, og deres selvforståelse ift. resten af folkeslagene:
"du, som tiltror dig selv at være vejleder for blinde, lys for dem i mørke, opdrager for uforstandige og lærer for umyndige, fordi du i loven ejer det fuldkomne udtryk for kundskab og sandhed – du, som belærer andre, du belærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler selv!"
Jesus kalder til at forstå den justering (systemopdatering) som man selv har brug for, hvis det skal være muligt at være "de facto" Guds folk, altså det Guds folk der lever i overensstemmelse med sin bestemmelse og formål: at bringe Guds velsignelse til alle folkeslag.
Lignelsen om træet og frugten (v. 43-45)
Jesus er den nye slægt, som den første Adam begyndelsen på et nyt stamtræ (Joh. 15: jeg er vintræet, I er grenene...). Kun den som indpodes på Ham, og nyskabes i Hans billede kan bære de gode frugter. Igen cirkler temaet om behovet for en grundlæggende forvandling.
Så er vi i gang. Glæder mig til at høre din refleksion.
Er vi i vores tid ikke inde på samme misbrug eller en anden slags misbrug af sabbatten? Vi bruger hviledagen til alle mulige andre ting end fællesskab, intimitet med Gud og hinanden. "It´s a holyday not a hollyday".
SvarSletOg forbi vi (den kristene kirke) har anvendt den til sit formål er vi ved at miste den.
At være "omvendt" til jesus giver pludselig ny mening.
SvarSletDet Guds rige, som vi læser om i luk.6 kræver virkelig en daglig omvendelse for mig. Således at jeg ikke ser og handler efter at kommer på vinderholdet i denne verden, men på vinderholdet i Guds rige. Der hvor vinderne er dem, der mangeler alt, og hvor taberne er dem, som har alt i egne øjne, og derfor ikke ser behovet for at omvende sig fra sit eget til Guds.
Kun Guds ånd kan skabe omvendelse i mig.