Hans ord har autoritet

Søndag d. 15. januar: Luk. 4,14 - 5,39

Resume:
Jesus kommer til sin hjemby, Nazareth, læser for dem fra Esajas. Først reagerer folk med glæde, dernæst undren og til sidst vrede og forsøg på at slå ham ihjel.
Dernæst en dæmonuddrivelse (som vækker undren over han myndighed og autoritet) og helbredelse af Peters svigermor. Mange syge og dæmonbesatte bliver helbredt.
Peters fiskedræt (hvor Peter efter en fangstløs nat, på Jesu ord fanger en mirakuløs mængde fisk).
Helbredelse af en spedalsk og en lam, hvis venner firer ham ned gennem taget. Påstyr omkring Jesu autoritet til at tilgive synder.
Levi kaldes til discipel, forargelse over at Jesus sidder til bords med syndere.
Slutteligt lignelse om ny vin på nye lædersække.

Hjemme i Nazareth. Luk. 4,14-30
Der er mange ting i spil i denne passage. Spørgsmålet om Jesus' sande far hænger stadig i luften: "er det ikke Josefs søn?". Alle os der har læst de forudgående passager med Jesu dåb, stamtavle og fristelse ved godt at dette ikke bare Josefs søn, nej, det er Guds søn.
Men der er også andre kendte temaer , der dukker op:
Der er en sjov parallel mellem djævelen, der frister Jesus til at kaste sig ud fra templets tinde (4,9-10), og landbyens beboere, der netop vil kaste ham i afgrunden. Denne gang griber englene tilsyneladende beskyttende ind og lader Jesus gå uskadt bort .
Samtidig fortsætter temaet omkring fristelselse: Jesus har opnået berømmelse i de omkringliggende landsbyer, og nu kommer han til sin egen by, som gerne vil se ham gøre et tegn (4,23). Der er en fristelse til at bruge kraften til egen vinding og berømmelse.

Jesus læser en Messias-profeti fra Esajas' bog kap. 61, om Guds salvede, som skal stå frem og den vidunderlige virkelighed, som han skal bringe. Dernæst proklamerer han at det ord er gået i opfyldelse. Først reagerer folk med glæde, men senere vil de slå ham ihjel. Hvorfor?
Der findes nok forskellige muligheder. "Er det Josefs søn" kan enten læses som forargelse over at denne lokale knægt ophøjer sig til Messias, eller også kan det læses som stoltheden over det særlige bysbarn med de store gerninger og nådefulde ord.
I sidste fald skal årsagen til vreden nok findes i Jesu positive fokus på de fremmede folkeslag, og den tvivl han sætter ved om "hans egne" overhovedet vil tage imod riget. De forventede en hævndag over deres fjender, men Jesus taler om Guds nåde som rækker ud til alle - også de fremmede folkeslag. Chokerende.

Ord med autoritetet.
"...og de blev slået af forundring over hans lære, for der var myndighed bag hans ord". (4,31-32)
Således indledes et afsnit, der på mange måder beskæftiger sig med den myndiged og autoritetet, som Jesu ord besidder.

Luk. 4,33-5,28: ord med kraft...
...til at uddrive dæmonerne (4,33-36+41) og til at ødelægge Satans værk.
...til at helbrede de syge (4,38-40) - han truer feberen med sine ord.
...til at ændre mennesker situation, som da Peter fik vendt nattens fiasko til en overvældende fangst (5,1-13). Bemærk, at det er tømreren, der fortæller fiskeren hvordan man fisker...
...til at genoprette menneskers forhold (5,12-13). Spedalske var udstødte og isolerede, sendt bort fra deres familier. Med Jesus ord: "jeg vil, bliv ren" kan de igen vende tilbage til relationer.
...til at tilgive synd og frelse mennesker (5,17-26).
...til at kalde på mennesker (5, 27-28)

Luk. 5,29-39: ord, der bringer forandring
Han bruger tid med syndere og bringer dem til omvendelse. De religøse ledere er forargede.
Men Jesus kommer som en læge med den medicin, der helbreder menneskets dybeste behov, og forudsætningen er at man vil erkende sin sygdom.
Forvandlingen sker i nådens rige, hvor de gamle tanker om fortjeneste og forrang ift. Guds gave ikke kan passe ind. De skriftlærde kan ikke få Jesu måde at handle på (den nye vin) til at passe ind i det gamle system (lovtrældom og fortjenestetænkning), derfor forarges de (vinsækken sprænges).
Man kan ikke blande det gamle med det nye
-