Denne uges læsning står under overskriften: erhvervspraktik, disciplene bliver sendt ud for første gang til at uddrive dæmoner og helbrede syge. de skal gå i tro uden en tung oppakning, og de skal stole på at Gud giver dem husly og mulighed for at forkynde evangeliet.
Og når vi nu er i afdelingen for uddannelse af disciple, så fortsætter den efter hjemkomsten fra første mission-tur. For en menneskemængde på 5000 mænd (+ kvinder og børn) stimler sammen, og da de bliver sultne, giver Jesus disciplene følgende termins-opgave: "giv dem noget at spise". Deres besvarelse af den opgave viser ret tydeligt, at der er meget at lære endnu, og det samme gør episoden med uddrivelsen af en dæmon i v. 37-43. For slet ikke at snakke om den umodne debat om at være den største v. 46-48.
Men der er også noget disciplene er begyndt at fatte. Peter bekender at Jesus er Messias, og denne bekendelse markerer faktisk et vendepunkt i hele beretningen om Jesu liv: nu begynder han at forklare disciplene, at han skal lide og dø - og opstå. Og der kommer et nyt aspekt i fortællingen, som igen og igen skal vise sig: korset. Vandringen mod Jerusalem er i gang.
I Jerusalem er der et kors som Jesus skal bære, men der er tilsyneladende også et kors, som disciplene skal bære. I korset mødes den yderste fornedrelse med den største sejr og herlighed, og de to ting kan ikke adskilles.
Det udtrykkes meget tydeligt i den måde som hårde ord om efterfølgelse stilles ret op ad en vidunderlig beretning om åbenbaring af Jesu herlighed på bjerget. På samme måde svarer Jesus i v. 43-44 på folks undren over Guds storhed ved at fortælle om sin egen skæbne.
Der er meget at lære, og meget af det, der skal læres er ikke let stof. Hvorfor skal messias-bekendelse besvares med en profeti om korset? Hvordan kan det være at man kan få livet ved at miste det? Hvorfor er herlighed og fornedrelse så tæt knyttet? Og hvorfor er den mindste iblandt jer den største?
Uha, læringskurven er stejl og måske er krisefasen ved at indtræde. Måske ganske godt opsummeret af v. 45: "men de forstod ikke, hvad han sagde; det var skjult for dem, så de kunne ikke fatte det, og de var bange for at spørge ham om dette ord"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar