Denne uges tekst begynder med at sætte bønnen på dagsordenen.
Disciplene har iagttaget Jesus bede, og de har hørt at Johannes døbers disciple er blevet undervist i at bede, så nu spørger de Jesus om at lære dem at bede.
Og Jesus gør det på forskellig vis.
Først giver han dem en konkret model fro bønnen i fadervor (11, 2-4), konkrete bønner, så de kunne forstå hvordan de kan tiltale deres himmelske far og hvilke ting der er relevante at lægge frem for ham. Ikke for at låse disciplenes bønsliv inde i nogle faste formuleringer, men for at låse det op ved at gøre det tilgængeligt og praktisk.
Dernæst fortæller han en lignelse om at bede påtrængende (v.5-10) - viser dem en praksis for bønnen, der handler om at banke på i tide og utide i tillid til at bønnen virker.
For det tredje giver han dem en base at stå på i deres bøn i v.11-13: Jeres far er god, og han vil give jer gode gaver. Den som ved det, beder anderledes end den, som tror at faderen ikke er interesseret eller kølig i sin hengivelse.
Lidt interessant er det, at Lukas bringer Helligånden på banen her. Hvad er den gode gave, som Gud fader vil give sine børn? Det er Helligånden. På den måde gør Lukas det også klart, at "konge-bønnen" i en kristens bønsliv er bønnen om Helligånden. For i den modtager vi substansen og kraften i det nye liv. Den overbeviser os om synd, den skaber kirken og lader riget vokse frem i og omkring os.
Og dette tages netop videre ind i beretningen om dæmonen som uddrives, og beskyldningerne om at Jesus uddriver ved hjælp af Beelzebul (v. 14-23). Nej, siger Jesus, det er ved Guds finger. Og hvem anden end Helligånden er det? Helligånden er den stærkere kraft, der overvinder den stærke (Satan), og denne stærkere kraft vil Gud give til den, som vil bede om den.
v. 24-28 Og vi har brug for at helligånden tager bolig i os - den som bare vil have ryddet os i sit liv uden modtage Helligåndens fylde får et slemt endeligt! Måske er der en hilsen til de Jødiske eksorcister, som Jesus netop har omtalt. Driver de bare dæmonen ud uden at kunne give det indhold, som skal holde personen åndeligt i live? Salig er de, som hører Guds ord og bevarer det.
Helligånden ønsker at tage bolig i vort indre, og forvandle vort liv indefra og ud. Når øjet er klart, så er hele legemet i lys (v. 33-36), og den, som vil være en Jesu discipel, kan ikke leve i de ydre gerninger, han/hun må først og fremmest give sit indre som en gave til Gud (v. 37-44).
For det er ikke muligt at holde et indre, der er fuldt af "rovlyst og ondskab" skjult. Det vil komme for en dag. Hvad der hemmeligt hviskes om i krogene vil blive råbt ud fra tagene (12,1-4).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar