Dette afsnit indledes med at Jesus siger til en mand, som gerne vil have ham til at hjælpe i en arvesag: "hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?"
Derfor er det lidt sjovt, at det afsnit som indledes netop sætter et stærk fokus på Jesus som dømmer og sætter skel mellem mennesker. Men pointen er nok, at vi skal forstå hvordan Jesus dømmer og deler. Han går ikke ind i arvetvister, men han konfronterer det hjerte, der er optaget af penge: "Vær på vagt over for al griskhed". Så fortæller han en lignelse om en bonde, der bliver rig, men som ikke lever sit liv i lyset af at Gud skal dømme hans liv. En mand som ikke ser, at den vigtigste del af livet finder sted i de evige boliger - en mand, der lever som om der ikke var nogen Gud.
v. 22-32 Som modsætning til billedet at den rige bonde viser Jesus det liv, der som sin forudsætning har Guds omsorg og forsørgelse. Uden bekymringer, ængstelighed og frygt. Gud har besluttet give sin lille folk riget, og derfor er det tid til at slippe det jordiske og investere i det himmelske.
v. 35-48 Temaet omkring det at leve årvågent i stadig bevidsthed om at Jesus en dag vil komme for at dømme ens liv fortsætter i denne beretning om herrens tjenere. Den som gør sit job og holder sig vågen kan leve uden frygt, han kan glæde sig til at herren kommer - for han har lovet en fest med god opvartning. Men den som ikke gør hvad han har fået besked på, og som bliver doven og ligegyldig ift. at herren en dag kommer tilbage, han får en hård skæbne.
Der er en stor alvor her: Den som har fået meget betroet, af ham skal der forlanges meget.
Og det samme tema fortsættes i talen om at tyde tidens tegn og blive forligt på vej til dommeren (v.54-59). Hvis I ved at godt vejr eller uvejr er på vej, så forbereder I jer da! Hvis du ved at din modpart vil kræve en dyr erstatning af dig overfor dommeren, så gør da dit bedste for at blive forligt med ham! Lev dog med den fremtid du er på vej mod for øje! Alt andet ville være vanvid.
I begyndelse af kap. 13 kommer der så en lille afklaring af hvordan Jesu dom ser ud. Er det Guds straf over synder, når der sker onde ting for mennesker? Sådan tænkte mange i samtiden.
Nej, sådan er det ikke, men det onde, der er synligt i ulykken kan udmærket bruges som et billede på den ulykke/dom, der vil ramme alle, som ikke omvender sig. Og alle, der ikke bærer frugt i overensstemmelse med deres bestemmelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar