Søndag. d. 5/2, Luk. 8,22-56
I denne uge læser vi om 4 mirakler, der tilsyneladende er knyttet helt tæt sammen, rent tidsligt. De går om bord i båden (hvor stormen stilles) de ankommer til den modsatte bred (hvor den dæmonbesatte befinder sig)), de bliver sendt tilbage, og i den skare der modtager Jesus, befinder sig Jairus (hvis datter ligger for døden). Og på vej hen til hende bliver den gamle kvinde helbredt...
Hvilken dag! Der sker 4 mirakler på den dag, som alle sammen har potentiale til at nå op på "mirakel-hitlisten" (for nu at sige det plat).
Stormen der lægger sig, når Jesus truer af den, og det er i sig selv fuldstændigt spektakulært. Den dæmonbesatte vildmand, fuldstændig ude af kontrol, der befries fra sine plageånder, som farer ud i svin, der alle styrter i søen. Fantastisk! Derefter helbredelsen af kvinden med den kroniske sygdom, Wow! Og endeligt - som kronen på værket - opvækkelsen af Jairus 12-årige datter - en død oprejses!! Vi løber tør for superlativer!
Alle fire historier er dybt rørende og fantastiske, men det slående i det er, at det ikke er mirakler for folket. Det er en lukket gruppe, der er vidner, nemlig disciplene. Og selv der hvor underet sker i en folkeskare, er der ingen forundret respons fra skarene - ingen lovprisning og intet rygte der spreder sig. Hvorfor? Hvorfor skal alle undtagen 3 disciple udelukkes fra at overvære opvækkelsen af pigen?
Fordi vi er kommet til en ny fase af Jesu tjeneste, måske meget godt indledt af Jesu ord i kap. 8,21: "Min mor og mine brødre, det er dem, der hører Guds ord og handler efter det.
I de kommende kapitler (frem til 11,29, hvor skarerne igen undervises i lukas udgave af bjergprædikenen) ophører i Jesu tjeneste ift. skarene næsten helt, og nu fokuseres der på disciplene, og på at oplære og udruste dem.
En enkelt undtagelse kunne ligne at være bespisningen af de 5000 (luk. 9,10-17), men interessant er det, at sammenstimlingen af de 5000 lader til at være utilsigtet, og da alle folkene skal bespises siger Jesus til disciplene: "giv I dem noget at spise". Der er helt tydeligt nu fokus på at disciplene skal tjene.
Denne vidunderlige dag med dens 4 vidunderlige mirakler, er også de store kampes dag. Jesus leder disciplnene ud i en båd, som er ved at gå under, hen til et møde med et absolut "worst case scenario" i forhold til dæmonbesættelse, derfra til en kronisk syg og endelig til en død.
Rummer disse 4 kampe ikke næsten alle de kampe vi kan stå i? Jesus skåner ikke sine disciple fra disse kolossale udfordringer, men tager dem med ind i dem. Og der viser han dem den ene, som magt og vej i disse kampe: Ham selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar