Denne uges lukas-tekst er ret lang, og det kan i udgangspunktet også være svært at finde den røde tråd. Men der faktisk struktur som går gennem hele stykket: Disciplens tro og handlen vs. farisæerens tro handling.
I kap 16. er to lignelser stillet op overfor hinanden, som begge handler om dom og livet i de evige boliger. I den første kommer disciplens forståelse til syne: det verdslige og materielle kan og skal benyttes med henblik på det evige. I den anden udstilles den pengeglade farisæerens groteske adskillelse af den åndelige og det verdslige. Den rige mand troede at det var ligegyldigt hvordan han brugte sine penge. Han så ingen faretruende sammenhæng mellem hans manglende villighed til at sørge for stakkels Lazarus og hans egen evige skæbne. Og det selvom Gamle testamente så tydeligt taler om det.
En discipel kan ikke opdele sin verden i åndeligt og verdsligt. Det hele kommer ind under discipelskabets og troens sfære.
Samme struktur viser sig i kap. 17, 20-37, hvor Jesus taler om Guds riges komme. farisæerne over disciplene. Jesus vil ikke tale med farisæerne om Guds riges fuldkomne (og synlige) komme, de må først forstå at riget allerede er kommet og acceptere ham som dets bringer. Derimod vil Jesus gerneløfte sløret over disciplene, og fortælle om de dage, der skal komme.
Det er også meget i overensstemmelse med afsnittets samlede tema, at Jesus taler om den, der er på taget, som gerne vil ned i huset og hente sine ting, men som må opgive det, for Menneskesønnens dag er kommet. Lots hustrus hjerte hang ved "tingene i huset" og det gamle liv, og derfor mistede hun livet.
Det er også meget i overensstemmelse med afsnittets samlede tema, at Jesus taler om den, der er på taget, som gerne vil ned i huset og hente sine ting, men som må opgive det, for Menneskesønnens dag er kommet. Lots hustrus hjerte hang ved "tingene i huset" og det gamle liv, og derfor mistede hun livet.
Endeligt er både lignelsen om tolderen og farisæeren (luk. 18, 9-14) og om tjenerens vilkår (17,7-10), som siger noget om disciplens indstilling vs. farisæerens. Disciplen stiller sig ikke an som retfærdig overfor mennesker og som en der har fortjent ære og hæder.
Han/hun vender som den ene ud af de ti spedalske tilbage til den Jesus, som har helbredt og renset, og giver ham al ære.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar