Hele afsnittet skal i høj grad læses under overskriften om kongen og hans rige.
Først stilles spørgsmålet: Hvem modtager Guds rige? (18,15-30). En blind anråber Davids søn (Messias-kongetitel) og bliver ført i audiens (18,35-43). En lignelse om kongeværdighed som skal anerkendes og oprørske undersåtter og trofaste tjenere (19,11-27). Kongeindtog i Jerusalem: "velsignet være han, som kommer, Kongen, I herrens navn" (19,28-40). Og endeligt gråden over Jerusalem, den store konges by (19,41-44).
Men Lukas er ikke kun optaget af at beskrive Jesus som konge, han vil også korrigere de falske forståelser af Jesu kongedømme og Messias-identitet. Samtiden troede, at Messias skulle være en politisk leder, der skulle smide Rom på porten, og måske troede disciplene også det.
Først stilles spørgsmålet: Hvem modtager Guds rige? (18,15-30). En blind anråber Davids søn (Messias-kongetitel) og bliver ført i audiens (18,35-43). En lignelse om kongeværdighed som skal anerkendes og oprørske undersåtter og trofaste tjenere (19,11-27). Kongeindtog i Jerusalem: "velsignet være han, som kommer, Kongen, I herrens navn" (19,28-40). Og endeligt gråden over Jerusalem, den store konges by (19,41-44).
Men Lukas er ikke kun optaget af at beskrive Jesus som konge, han vil også korrigere de falske forståelser af Jesu kongedømme og Messias-identitet. Samtiden troede, at Messias skulle være en politisk leder, der skulle smide Rom på porten, og måske troede disciplene også det.
Måske derfor begynder afsnittet med at tale om hvad det vil sige at tage imod Guds rige. Og svaret overrasker den, som tænker om Jesus som en almindelig konge: Børnene formår at tage imod riget, men den rige voksne og indflydelsesrige rådsherre formår det ikke.
Hans hjerte hænger ved pengene. Og selvom det lyder som om de rige mere eller mindre er afskåret fra riget, så taler Jesus dog om hvad der er muligt for Gud - om miraklet.
Og her får vi så syn for sagen, da en rig, udskældt, offentlig kendt synder (Zakæus, for dem som skulle være i tvivl), i 19,1-10 bliver mødt af Jesus, og miraklet sker med ham: hans liv vendes 180 grader og frelsen kommer til ham.
Beretningen om Zakæus forklarer os noget vigtig om den konge Jesus gerne vil være. For her kommer hans kongedømme stærkt til udtryk: Han leder hjerternes revolution, ikke en opstand mod romerne. Hans herredømme begynder i hjertet og vokser ud fra det, og enhver som vil tage imod ham, må begynde med at give ham sit hjertes hengivelse.
En anden vigtig korrektion af deres misforståelse af Jesu kongedømme, kommer i Jesu tale om sit eget kors i 18,31-34. Sådan vil han at hans rige skal folde sig ud. Men disciplene fatter det ikke.
Lige før beretningen om indtoget i Jerusalem, som jo netop er fredskongens indmarch i kongebyen - en stærk symbolsk handling, kommer lignelsen om de betroede pund. Den er på mange måder underfundig. Den minder om de lignelser om betroede tjenere, som vi ser andre steder, men alligevel er den så anderledes. For det første taler den om en fornem mand, der rejser langt væk for at få sin kongeværdighed anerkendt, men som har en oprørsk befolkning, som ikke vil have ham som konge. Den historie kendte Jesu samtid rigtig godt, den var nemlig kong Herodes'. Den handler også om betroede tjenere, som får ansvar i det nye rige i overensstemmelse med deres loyalitet og ansvarlighed. Hvorfor Jesus vælger at bruge Herodes' historie til at forklare gudsriget med, er lidt af en gåde, men der er ingen tvivl om at Jesus var ekspert i at bruge kendte billeder og motiver til at forklare de dybe hemmeligheder i gudsriget.
Afsnittet slutter med Jesu gråd over Jerusalem. Han græder over den fremtid, der venter Jerusalem, og sigter formentligt til ødelæggelsen i år 70. Og den kommer fordi de afviste deres fredskonge - fordi de ikke kendte deres besøgelsestid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar