Lost and found - tabt og fundet

Søndag d. 18/3: luk. 15,1-32

Dette kapitel cirkler med tre lignelser om et tema, som handler om at det tabte bliver fundet - det fortabte frelst: et får, en mønt, en søn.

Men hvorfor tre lignelser om det samme tema? Er det for at hamre en simpel pointe fast med syvtommersøm? Nej, der er nok mere at finde i sammenhængen mellem de tre lignelser.

Vi kan begynde med at spørge: Hvem er det der leder? og Hvem er det der glæder sig med finderen?

I første lignelse er det den opsøgende hyrde, i anden lignelse er det kvinden med lampen og i tredje er det den ventende fader. Er der et mønster der virker bekendt? Ja, det klinger lidt af treenigheden, gør det ikke? Og denne sammenhæng ville Lukas sikkert gerne have os til at se, at hele treenigheden er på færde i indsatsen for at finde og frelse den fortabte. Men kvinden med lampen er nok ikke bare et billede på helligånden. Hun er snarere et billede på kirken, og hendes lampe et billede på helligånden, denne metaforik kender vi fra andre steder i NT.
Altså blev Jesus sendt for at opsøge og frelse den fortabte, men det samme er kirken, og den arbejder ika. helligåndens vejledning.

Og måske er netop at læse de tre lignelser sammen afgørende for at forstå dem hver i sær. Hvorfor venter faderen bare på at den fortabte søn skal vende tilbage? Hvorfor opsøger han ham ikke? Lignelserne sammen giver et billede af Gud som både opsøgende, ledende og ventende.

Fælles for de tre lignelser er glæden over den at den fortabte vender tilbage - der er glæde i himmelen, der er glæde i kirken.

Lignelsen om den fortabte søn kunne kræve et blog-indlæg for sig selv. Der er så mange skønne detaljer og facetter: faderen som bliver krænket, men alligevel er villig til at løbe sin søn i møde. velkomsten, festen, ringen, klædningen, men også den skuffede storebror, som ikke kan rumme hvor radikalt faderen tilgiver.

Alt sammen tegnes der et billede af en Gud med en umådelig kærlighed og en tilgivelse, der rækker ud over al rimelighed.